Brugergenereret indhold – Web 2.0: fordele og ulemper

Web 2.0, brugergenereret indhold, er den store nye kilde til innovation. Mens verden i årtusinder var bygget på en afsender-modtager-model, én afsender, mange modtagere, er alt ændret med Web 2.0 og strukturen. I dag kan alle blive afsendere, og der er derfor stjerner på YouTube og Instagram, som stadig går i skole. Der er kommet eksperter frem gennem blogs, som folk ikke kendte til før. I dag er det ikke længere enkelte tv-stationer eller aviser, der er meningsdannere, men alle kan blive meningsdannere! Fordi alle kan lide at dele deres mening, indsamles der naturligvis en ekstremt stor mængde data. Nøgleord Big Data. De, der først forstår at håndtere disse data, især mængden og kompleksiteten, er de store spillere i dag. Mange lande er afhængige af tekniske modeller til at styre deres borgere, nogle endda til at overvåge dem. Jo mere vi afslører om os selv, bevidst eller ubevidst, jo mere magtfulde bliver databaserne. Men hvor der er skygge, er der naturligvis også lys! Brugergenereret indhold har ændret vores verden. Lad os blot se på Wikipedia som eksempel. Den største encyklopædi, der nogensinde er blevet skabt i verden. Hvordan virker det? Kun med hjælp fra mange! Men lad os starte helt fra begyndelsen.

De første sociale netværk og sociale funktioner

Vi har allerede skrevet meget om udviklingen af sociale netværk og afsender-modtager-modellen i vores blog om sociale medier. Utroligt interessante historier, der har revolutioneret medieverdenen. Ligesom med trykpressen. Fordi information pludselig er tilgængelig for alle, ikke kun tilgængelig, kan brugerne aktivt påvirke indholdet. Men hvordan begyndte det hele?

Facebook var ikke det første sociale netværk; der var mange forløbere før det, f.eks. MySpace, som næsten ingen kender i dag. Men selv MySpace var ikke den første platform med sociale kommunikationsfunktioner. Faktisk var det fora og auktionshuse som Ebay. Her havde du for første gang mulighed for at udveksle oplysninger med andre på lige fod i fora. Desuden kan du for første gang også give bedømmelser, f.eks. i auktionshuse for køb, du har foretaget. Så brugerne er ikke længere blot forbrugere, men kan aktivt påvirke den kollektive viden.

Den tidligere omtalte sender-modtager-model er fuldstændig ændret. Mediehusenes dominans, f.eks. radiostationer, aviser og tv-kanaler, er blevet brudt. Brugerne behøver ikke længere kun at forbruge, de kan selv blive kreative, selv skabe indhold og selv blive medier. Det medfører dog også et stort ansvar, som vi vil se senere i ulemperne ved brugergenereret indhold.

Web 2.0 og brugergenereret indhold

Brugerne har nu alle muligheder. Med den stigende båndbredde og naturligvis den fortsatte udvikling af slutudstyr, fra bærbare kameraer til smartphones og software til videoredigering og billedbehandling, er der flere og flere muligheder til rådighed for den enkelte. Bloggere, der hver dag fortæller om sig selv og deres oplevelser med billeder og historier på Instagram, om Youtubere, der nogle gange laver ekstremt udspekulerede produktioner, så de har et absolut højdepunkt en gang om ugen, om folk på Tiktok, der kan lide at have det sjovt og underholde andre. Twitter er derimod beregnet til emner som politik, forretning og endda fast ejendom.

Alle kan opbygge deres egen kanal og naturligvis deres eget fællesskab. Fællesskabet skaber også konstant brugergenereret indhold, f.eks. ved at indsende videoer og fotos, men også gennem kommentarer. Uendelige data om brugere, fra brugere. Det er sådan, at Web 2.0 hele tiden udvikler sig, og at indholdet forbedres. Algoritmen i de sociale netværk, der hvert sekund afgør, hvilket indhold der er eller kan være relevant for den enkelte bruger, og hvilket der ikke er. Alene på YouTube bliver der uploadet over 1000 timers videomateriale hvert sekund. En utrolig mængde videoer, som skal vurderes og sorteres af en intelligent algoritme. Det viser folks kreativitet, men også deres vilje til selv at blive tv-station. Små forklarende videoer og tutorials om makeup eller lækre opskrifter på bagning og madlavning, mindre diskussioner om aktuelle emner, podcasts og rejsevlogs.

Der skabes altså milliarder af medieindhold hver dag, et utroligt stort antal. Big Data er derfor blevet et meget stort emne. For alle disse data og oplysninger kan naturligvis også føre til noget negativt. Derfor vil vi gerne se nærmere på fordele og ulemper ved brugergenereret indhold.

Fordele ved brugergenereret indhold

Fordelene ved brugergenereret indhold er indlysende, og menneskehedens viden vokser dag for dag. I dag kan alle informere sig selv. Ingen behøver et bibliotekskort, hvilket er særligt vigtigt i små byer og landsbyer, hvor der sjældent findes store vidensdatabaser. For studerende, personaleuddannelse, men også for ens egen personlige udvikling findes der utallige modeller i de sociale netværk. Fra mikroblogging til YouTube-videoer til motiverende Instagram-kanaler eller endda daglige links på Facebook. Men langt vigtigere er de oprindelige elementer, samlinger af viden. Ligesom alting startede med brugergenereret indhold i fora. I dag findes der millioner af fora om alle slags emner. Fra tuning af biler til traktorer i landbruget, flykonstruktion, men også havearbejde, madlavning og naturligvis den rette pasning af huskatten. Men det er ikke kun de store emner som ernæring og sundhed, selv meget enkle spørgsmål om dagligdagen kan besvares konstant på internettet i dag. Fra spørgsmålet, hvordan registrerer jeg mig korrekt efter at være flyttet? Hvor længe skal jeg koge et æg for at gøre det hårdt? Og selvfølgelig er universet af brugergenereret indhold endnu større, der findes fysikforelæsninger på YouTube, hjælpesider til beregning af matematiske formler på Facebook og endda hele læringsgrupper på Instagram og Snapchat – en vidunderlig ny verden!

Ulemper og farer ved brugergenereret indhold

Ud over de mange fordele er der også ulemper. I det store og hele fokuserer kritikken på personaliseret reklame og på det faktum, at algoritmerne i de sociale medier kun spiller det ud, som vi kan lide. Som følge heraf går en stor del af mangfoldigheden i informationen tabt, fordi alt, hvad vi ser, er præcis det, vi ønsker. Andre meninger, modsatrettede idéer, den normale diskurs finder ikke sted.

Det tredje store kritikpunkt handler om den politiske påvirkning af folk. Dette er ikke længere en utopi, som vi så i 2018 med den store Cambridge Analytica-skandale. Facebooks grundlægger Mark Zuckerberg måtte endda vidne for Senatet til sidst. Men dette er kun toppen af isbjerget. Nogle lande, især Kina, satser på den helt digitale borger, men ikke for at opnå frihed, men for at overvåge. Gennem evalueringsprocedurer kategoriseres alle borgere konstant.

De, der er modstandere af visse idéer, nedprioriteres. De, der har samlet for mange minuspoint, bliver nægtet visse privilegier. F.eks. lån eller flyrejser til udlandet. Alt dette gøres ved at matche data. Især den sociale medieapp Wechat er meget vigtig i Kina, fordi den ikke kun bruges til kommunikation, men også til de fleste pengetransaktioner, lige fra simple køb i supermarkedet til biler. Det er heller ikke nogen hemmelighed, det er helt åbent. Alle kender relevansen af deres egne handlinger, ikke kun i offentligheden, men også i kommunikationen på smartphone. Linjetroskab er alfa og omega. De, der overtræder den, må forvente konsekvenser.

• Personalisering af reklamer
• Intet nyt indhold på grund af en algoritme, der altid viser det, vi ønsker at se
• Manipulation af opinionen og den politiske tænkning